Bliv instruktør

 
Gymnastikforeningen Køge Bugt kan altid bruge nye engagerede instruktører.
 
Har du lyst til at prøve kræfter som instruktør og være en del af et trænerteam, har du mulighed for at begynde eller fortsætte din karriere i Gymnastikforeningen Køge Bugt.
 
Uden instruktører - ingen hold. Så vi gør vores bedste for at passe på vores instruktører og sørge for, at de får den nødvendige instruktion og uddannelse for at kunne varetage instruktørens rolle. Derfor tilbyder vi instruktøruddannelse indenfor DGI og/eller GymDanmark og inspirations- og opfølgende kurser indenfor både GymDanmark og DGI. Se mere under menuen uddannelse.
 
Udover eksterne kurser fra forbundene arrangerer foreningen regelmæssigt interne målrettede kurser.
 
Hvorfor blive instruktør - eller hjælpetræner?
Brænder du for at give den viden videre, du evt. selv har tilegnet dig som gymnast? Har du lyst til at være aktiv sammen med små eller større børn eller måske voksne - være med til at give dem nogle gode aktive time og oplevelser i et socialt fællesskab?
 
Som instruktør er du rollemodel for dine gymnaster og du vil opleve at være både respekteret og være den, som motiverer holdet og som sørger for at udvikle gymnasterne.
 
Du skal være min. 13 år for at kunne blive hjælpetræner.
 
I Gymnastikforeningen Køge Bugt tilbyder vi vores instruktører:
• Uddannelse og Kurser for at inspirere og sikre den enkelte instruktørs kompetencer
• T-shirt/Træningstrøje/Træningsdragt (afhængig af hold)
 
Kontakt Hanne Nielsen - admin@koegebugt.dk for at høre nærmere om det at være instruktør eller hjælpetræner i Gymnastikforeningen Køge Bugt
 

Seneste nyheder

Se alle nyheder
Gymnastikforeningen Køge Bugt · Ravnsborgvej 3A · 4600 Køge · Tlf. 40754143 · Mail: admin@koegebugt.dk